Politik handler i bund og grund om hvad man vil, og hvad man prioriterer. Herunder ser i nogle af de mærkesager som jeg kæmper for og som er meget vigtige for mig.
Hvis netop dit kerneområde ikke er repræsenteret her, så tøv ikke med at fange mig på gadekampagne rundt i Sønderjylland eller på en mail, så lover jeg at vende tilbage med et svar til dig.
At bygge en bro mellem Als og Fyn er en drøm der nu er utrolig tæt på at blive til virkelighed. Forundersøgelsen, som jeg selv satte i gang som transportminister, bliver færdig i slutningen af dette år. Det betyder så, at det bliver i den kommende valgperiode at der skal træffes beslutning om at bygge forbindelsen.
Jeg håber at vælgerne vil give mig et stærkt sønderjysk mandat, så jeg kan kæmpe med vægt for at forbindelsen bliver til virkelighed.
Når broen står der, vil den skabe en helt ny og langt stærkere virkelighed for vores landsdel. Den vil binde os og Fyn tættere sammen og dermed skabe et markant større og mere fleksibelt arbejdsmarked på tværs af vandet. For den enkelte borger betyder det væsentligt kortere rejsetid i hverdagen, hvilket giver mere luft og overskud til familien i en travl uge.
For vores mange lokale virksomheder er fordelene massive. Broen vil fjerne en stor geografisk barriere, gøre det betydeligt lettere at tiltrække dygtig arbejdskraft udefra og sikre en hurtigere og mere smidig transport af varer. Samtidig vil den styrke den lokale turisme og gøre det endnu mere attraktivt at bosætte sig i vores fantastiske landsdel. En fast forbindelse er simpelthen et afgørende fundament for fremtidens vækst, liv og trivsel i hele det sydlige Danmark.
Jeg har ikke helt afskrevet muligheden for at forbindelsen kan skabes som en sænketunnel, om end noget tyder på, at det kan blive ingeniørmæssigt vanskeligt.
Som systemet er skruet sammen i dag, stiger pensionsalderen på præcis samme måde for alle. Det gælder uanset, om man trak i arbejdstøjet i en meget tidlig alder, eller om man har brugt mange år på at studere. Det skaber en alt for stor ulighed i, hvor mange år vi hver især tilbringer på arbejdsmarkedet og ikke mindst i, hvor gode og sunde år vi har tilbage, når vi endelig går på pension. Det kan simpelthen ikke blive ved.
Derfor foreslår Socialdemokratiet at indføre en differentieret tilbagetrækningsalder. For dem, der har helbredet og muligheden for at blive ved med at arbejde, vil folkepensionsalderen fortsat stige, men vi skruer ned for tempoet.
Helt konkret vil vi på sigt sætte en prop i stigningen i aldersgrænsen for tidlig pension, så den aldrig kommer til at overstige 66 år. For dem, som er 52 år eller ældre og som opfylder kravene, sikrer vi, at aldersgrænsen fortsat er 64 år. Resultatet er ganske enkelt, at aldersgrænsen for tidlig pension sænkes for alle sammenlignet med de regler, der gælder nu.
Vi vil samtidig lempe kravene til, hvor mange år man skal have været på arbejdsmarkedet for at få ret til tidlig pension. Det vil betyde, at næsten hver anden dansker i fremtiden får mulighed for at få mindst ét år på tidlig pension. Samtidig hæver vi ydelsen med 3.000 kroner om måneden og lemper reglerne for modregning. For alle andre vil pensionsalderen fortsat stige, men det vil ske i et markant langsommere tempo. Vi ønsker nemlig at gennemføre Pensionskommissionens anbefalinger, så hastigheden i den stigende folkepensionsalder sænkes fra 2045 og frem.
Vores store og vigtige pensionsudspil er selvfølgelig fuldt finansieret og økonomisk ansvarligt. Størstedelen af udgifterne dækker vi inden for de midler, der i forvejen er afsat til tidlig pension. Den resterende finansiering finder vi ved at rydde op i nogle af de skævheder, der er i beskatningen af pensionsindbetalinger og pensionsudbetalinger. For mig handler det helt grundlæggende om at skabe en værdig og retfærdig alderdom for alle, der har knoklet for vores samfund.
Læs mere om vores udspil her:
EN MERE RETFÆRDIG PENSIONAlle børn har fortjent en god og tryg skolegang. Folkeskolen er helt afgørende for vores børns trivsel, læring og fremtidige livsmuligheder. Derfor vil jeg kæmpe for en folkeskole, hvor der er ro til at lære, plads til fordybelse og tid til den enkelte elev. Vores børn skal formes som robuste mennesker med mod på livet, uanset hvor de vokser op.
Med vores nye store folkeskoleudspil tager vi nu de næste afgørende skridt for at skabe de absolut bedste rammer for vores børn og unge i hele landet:
Vi vil indføre "Lilleskolen" med et klasseloft på maksimalt 14 elever i 0. til 3. klasse, så lærerne får tid til nærvær og til at skabe ro.
Vi vil investere massivt og ansætte mere end 4.000 flere lærere og børnehaveklasseledere, så der er tid og voksne nok til at gribe ind, før små problemer bliver store.
Vi indfører et nyt tilskud på 500 millioner kroner årligt målrettet skoler i landdistrikterne, der skal fungere som et stærkt værn mod lokale skolelukninger. Det vil kunne mærkes både på byskolerne i Sønderborg og Aabenraa, men også på mindre skoler, som eksempelvis Lysabild børneunivers.
Vi vil have skærmene ud af undervisningen, forbyde mobiler i skoletiden og i stedet bruge over en halv milliard kroner på rigtige, fysiske skolebøger.
Vi styrker fagligheden for de ældste elever med flere lektioner med to lærere i dansk og matematik, og vi afsætter midler, så flere unge får mulighed for at komme på efterskole.
Klimaforandringerne er ikke længere en fjern trussel. Vi er mange, der lever tæt på havet og fjordene, og de senere års voldsomme stormfloder har vist, hvor sårbare vores kyster og hjem er. Det skal ikke længere være op til den enkelte borger, husejer eller kommune at stå alene med ansvaret og regningen, når vandet stiger.
Derfor har vi netop præsenteret Klimatilpasningsplan II, som indfører et helt nyt og historisk paradigme for kystbeskyttelsen af Danmark:
Vi afsætter 14,9 milliarder kroner til en national investeringsplan, der skal sikre vores kyster mod fremtidens vildere vejr.
Vi fjerner det tunge økonomiske læs lokalt ved at lade staten betale hele 85 procent af anlægsinvesteringerne til kystbeskyttelse.
Vi fjerner bureaukratiske barrierer og udvider dispensationsmulighederne, så hensynet til menneskeliv, boliger og tryghed vægtes højere, når der skal bygges.
Vi sikrer langsigtede løsninger, der beskytter arbejdspladser og op mod 100.000 udsatte husstande langs de danske kyster.
Vi tager et fælles nationalt ansvar, så vi en gang for alle kan få bygget de diger, højvandsmure og sluser, der skal skabe tryghed i Sønderborg og resten af landet.
Vi har de seneste år stået over for historiske prøvelser. Hvor vi i starten af årtiet samlede os om at overvinde en global pandemi, har Ruslands brutale invasion af Ukraine for alvor ændret den verden, vi troede, vi kendte. Krig på det europæiske kontinent har rystet vores tryghed, men håndteringen af denne dybe sikkerhedspolitiske krise har i sandhed demonstreret styrken af fællesskabet, både herhjemme og i vores stærke alliancer.
Danmark har gået forrest. Vi har taget et enormt ansvar for at støtte ukrainernes frihedskamp gennem massiv militær, økonomisk og humanitær hjælp. Samtidig har vi måttet navigere det danske samfund trygt igennem de voldsomme økonomiske dønninger, som Putins krig førte med sig i form af inflation og energikrise. Det har krævet svære beslutninger og en enorm arbejdsindsats. Dette gælder ikke bare for os der sad med regeringsansvaret, men også for et bredt og ansvarligt flertal i Folketinget, der har stået sammen om at investere historisk i vores fælles sikkerhed og forsvar.
Det er ikke første gang, en socialdemokratisk regering har ledet Danmark sikkert gennem en krisetid, og i en uforudsigelig verden bliver det desværre nok heller ikke den sidste. Selvom vi alle håber på fred, frihed og fornyet stabilitet i Europa, kræver truslen fra øst, at vi forbliver stærke og forberedte. Uanset hvilke udfordringer fremtiden bringer, kan du være sikker på, at vi er klar til at tage ansvar og passe på Danmark.
I årene efter pandemien har vi arbejdet benhårdt på at genopbygge og fremtidssikre vores sundhedsvæsen. Sygeplejersker, læger, portører og hele det øvrige sundhedspersonale trak et enormt læs i starten af årtiet, og deres uvurderlige indsats har givet os fundamentet til at skabe et endnu stærkere system i dag. En af vores allervigtigste prioriteter var at få sat en endelig stopper for de årelange besparelser, som tidligere borgerlige regeringer havde trukket ned over hospitalerne. Det var et helt nødvendigt skridt for at genoprette balancen.
Siden da har vi omsat vores ambitioner til konkret handling. Vi stillede os i spidsen for et bredt forlig, der én gang for alle sikrer, at sundhedsvæsenet rykker tættere på dig som borger. Investeringen på fire milliarder kroner i 25 nye nærhospitaler bliver i disse år til virkelighed rundt omkring i landet og skaber reel tryghed lokalt. Samtidig har vi løftet hele området med yderligere knap tre milliarder kroner. Vi ser i dag frugten af det arbejde med et langt stærkere og mere robust sundhedsvæsen, der er præcis der, hvor det skal være. Lige i nærheden af den enkelte borger.
Jeg er stolt over det infrastrukturforlig jeg som minister indgik med alle Folketingets partier. Det sætter rammerne for dansk infrastruktur frem mod 2035.
Det betyder at der er kommet gang i arbejdet med en fast forbindelse mellem Als og Fyn i form af en bro.
Der kommer timedrift med toget til Sønderborg og flere tog over den dansk-tyske grænse.
Der investeres i flere og bedre cykelstier i blandt andet Tønder, Aabenraa og Sønderborg. Der skyder lade infrastruktur op til fremtidens elbilister.
Der bygges omfartsveje i Abild og Skærbæk og sikres trygge veje i Vojens.
Og fremtidens færger, de bliver naturligvis eldrevne.
Jeg var som Transportminister bannerfører dette brede infrastrukturforlig, som sætter ro på et kerneområde i mange år frem. Dette forlig er med til at binde Danmark tættere sammen, og det er jeg stolt over.
Vi er ikke færdige endnu, mange kampe venter forude. I kan regne med at jeg vil blive ved med at fokusere på at gøre det nemmere at være dansker i provinsen, samtidig med at vi også bliver grønnere.
Man skal opleve nærhed uanset hvor i Syd- og Sønderjylland man bor. Derfor vil jeg fortsat prioritere uddannelse, politi og et sundhedsvæsen tæt på borgerne. Alle danskere skal have samme muligheder og velfærd. Man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark.
Siden Socialdemokratiet overtog ansvaret for at lede Danmark, har vi taget solide skridt i retning af at gøre op med centralisering og skabe et Danmark i bedre balance:
Vi har lavet et mere retfærdigt udligningssystem, hvor vi blandt andet flytter flere penge til 30 yderkommuner.
Vi har styrket nærpolitiet med 20 nye nærpolitienheder med lokale betjente, for at øge trygheden nær borgerne.
Uddannelser bliver flyttet ud i hele landet og vi har styrket gymnasierne i tyndtbefolkede områder, så der fortsat er uddannelsesmuligheder tæt på.
Vi har i sundhedsforliget sat 4 milliarder af til 25 nærhospitaler, som fysisk gør afstanden mellem borger og sundhedsvæsen mindre.
Vi binder Danmark bedre og grønnere sammen med veje, cykelstier og kollektiv transport med historiske investeringer for over 160 milliarder kroner.
Jeg mener vi skal have et nærværende politi, der er synligt, tilgængeligt og rykker hurtigt ud. Et politi, der har tid til det forebyggende arbejde og kommer, når vi ringer, hvad enten det skyldes indbrud i hjemmet, eller når kriminelle gør byrummet utrygt for os andre.
Vi har fortsat grænsekontrol ved den dansk – tyske grænse, men på en smart måde hvor teknologi der ikke er synlig for den lovlydige grænsegænger, fylder stadig mere. Det betyder i praksis at pendleren der bor på den ene side af grænse og arbejder på den anden, ikke blive generet af jævnlige fysiske kontroller, men at de kriminelle bliver snuppet på fersk gerning stadig oftere. Det skyldes blandt andet automatisk nummerpladekontrol, en fastvinget drone og intelligent patruljering i baglandet på begge sider af grænsen. Denne smarte grænsekontrol skal fortsætte.
Mange danskere oplever desværre et mindre synligt politi, hvilket skaber større utryghed for mange. Derfor har vi i Socialdemokratiet styrket politiets lokale tilstedeværelse i hele landet med 20 nye eller udvidede nærpolitistationer.
Derudover sætter vi hårdt ind over for den ansvarsløse vanvidskørsel, der fører til utryghed og tragiske ulykker på de danske veje. Jeg havde selv ansvaret som minister da vi første gang skærpede straffen for vanvidsbilisme på en lang række områder, styrket politiets mulighed for at beslaglægge biler brugt til vanvidskørsel på stedet og samtidig givet leasingselskaberne bedre redskaber til at afskære vanvidsbilisters mulighed for at lease biler hos dem. Siden er vi gået endnu længere.
Vi vil nemlig ikke finde os i, at vanvidsbilister gør vejene utrygge og bringer andres liv i fare.
Til sidst vil vi fortsætte med at gøre Danmark tryggere mod kriminalitet. Vi skal fortsætte med at stramme nettet om de kriminelle, hvor især bander skal bekæmpes. Derfor har vi fremlagt en trygheds- og sikkerhedspakke, som bl.a. øger tv-overvågning og styrker politiets efterforskningsmuligheder.
Vi er kommet med initiativer mod utryghedsskabende adfærd, bl.a. at lejere, dømt for kriminalitet, skal kunne sættes ud af deres bolig, opholdsforbud i områder, der er plaget af utryghed og initiativer mod vold og utryghed i nattelivet.
Vi vil fortsætte den hårde kurs over for det kriminelle miljø.
På lidt over tre år har vi i Regeringen lagt grundlaget for at der er truffet beslutninger, der reducerer Danmarks CO2-udledning med 15 mio. tons CO2. Det bringer os over halvvejs mod målet om 20 mio. tons reduktion som er 2030-målet.
Klimakrisen er vores tids største og vigtigste udfordring. Vi har stillet os i spidsen for at gøre et af verdens mest ambitiøse klimamål til virkelighed. Det er den grønne omstilling, der tegner Danmarks fremtid. En fremtid, vi kan glæde os til, og en fremtid vores unge kan leve i. Som den generation der kan gøre noget skylder vi det fremtidige Danmark at agere og gøre noget, også selvom nogle af valgene er svære og hårde at tage.
Vi har sammen med luftfartsselskaberne påbegyndt arbejdet med at gøre indenrigsflyvningerne grønne. Senest i 2030 skal vi kunne flyve helt grønt indenrigs i Danmark.
Vi skal øge genanvendelse af plastik. Op mod 90 pct. af vores plastikaffald forbrændes i dag. I 2030 skal vi genanvende mindst 60 pct.
Urørt skov er essentielt for at sikre biodiversiteten og i den grønne omstilling. Naturen skal have plads til bare at være natur. Derfor udlægger vi op til 75.000 hektar skov til at være urørt skov, hvor der slukkes for motorsavene.
Vi har indgået en aftale med et bredt politisk flertal om at få én million grønne biler på vejene inden 2030. Ifølge Klimafremskrivningen (KF25) forventes dette mål dog allerede at blive indfriet i 2028. Fremskrivningen forudser, at der vil køre hele 1,4 millioner elbiler på de danske veje i 2030. Det betyder samtidig en markant gevinst for klimaet, da vi nu forventer 370.000 færre benzin- og dieselbiler i 2030, end vi regnede med.
Hvis vi skal sikre den grønne omstilling, så er det ikke kun privat vi skal være bedre, også landbruget og virksomhederne skal bidrage. Vi har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en ambitiøs aftale om en 55-65 pct. reduktion for landbruget, så vi kan sætte fart på den grønne omstilling.
De seneste to økonomiaftaler mellem regeringen og kommuner og regioner har været de bedste i mands minde. Det betyder at byråd og regionsråd har været i stand til at investere i den nære velfærd fordi der har fået forbedret økonomien. Det har været en god start, men hvis du som borger for alvor skal kunne mærke forbedringer, skal vi fortsætte på den måde. Og det vil jeg. Jeg vil fortsætte med at lave gode aftaler, der betyder at de sønderjyske kommuner også fremover kan forbedre den nære velfærd. For med to gode aftaler er vi nået et stykke, men vi er ikke færdige når det eksempelvis handler om ældrepleje og daginstitutioner.
Sønderjylland er for mig den vigtigste landsdel i Danmark. Selvom jeg selvfølgelig laver politik til hele landet, bliver jeg altid en smule mere stolt når der kommer forbedringer til det Sønderjyske.
Her kan jeg fremhæve infrastrukturforliget som i de kommende år er med til at give flere tog og bedre tog. For fra næste år kommer der timedrift med toget til Sønderborg og flere tog over den dansk-tyske grænse. Også det sønderjyske dobbeltspor er planlagt til at blive færdiggjort. Der investeres desuden i flere og bedre cykelstier i blandt andet Tønder, Aabenraa og Sønderborg. Og så bygger vi broer. Forundersøgelsen, som jeg selv satte i gang som transportminister, bliver færdig i slutningen af dette år. Det betyder så, at det bliver i den kommende valgperiode, at der skal træffes beslutning om at bygge forbindelsen. Når broen står der, vil den skabe en helt ny og langt stærkere virkelighed for vores landsdel. Den vil binde os og Fyn tættere sammen og dermed skabe et markant større og mere fleksibelt arbejdsmarked på tværs af vandet. For den enkelte borger betyder det væsentligt kortere rejsetid i hverdagen, hvilket giver mere luft og overskud til familien i en travl uge.
Det er også blevet nemmere at få adgang til at købe hus i provinsen, hvor vi har gjort det muligt at få et statsgaranteret lån til køb af boliger i bestemte postnumre, hvor banker og kreditinstitutter ellers ikke er villige til at låne penge. Det har vi valgt fordi det er vigtigt at det er muligt at bo, flytte til og leve i provinsen. Vi foreslår nu også at fjerne ejendomsværdiskatten helt for de boliger, der koster under en million kroner. Det er et målrettet og retfærdigt tiltag, der går direkte til landdistrikterne og provinsen. Begge dele har vi valgt at kæmpe for, fordi det er helt afgørende, at det fortsat er attraktivt at bo, flytte til og leve livet i provinsen.
Jeg vil som folketingsmedlem altid blive ved med at prioritere Sønderjylland, for det er jer jeg repræsenterer når jeg går ind ad døren til Christiansborg og forhandler.
Ruslands invasion af Ukraine har fundamentalt forandret Europas sikkerhed. Putin har forsøgt at splitte os, men Vesten står mere samlet end nogensinde. I Socialdemokratiet mener vi at alle i Europa i dag må tage et massivt ansvar for egen sikkerhed. Det gælder i højeste grad også for Danmark, og som ledende regeringsparti har vi taget det store ansvar på os.
Historiske tider kaldte på historiske beslutninger. Vi afskaffede forbeholdet og stillede os i spidsen for den største investering i dansk forsvar i nyere tid gennem det nationale kompromis. Men trusselsbilledet udvikler sig konstant, og vi nægter at ryste på hånden.
Derfor har vi netop præsenteret vores nye store plan frem mod 2035. Med den tager vi skridtet fuldt ud og hæver forsvarsbudgettet, så vi allerede nu i år bruger tre en halv procent af vores bruttonationalprodukt på forsvar og sikkerhed. Det er en massiv investering i vores sikkerhed. En stor del af løftet går direkte til vores stærke og urokkelige støtte til Ukraines frihedskamp gennem den danske Ukrainefond. For deres kamp er vores kamp.
Tiden er til sammenhold og ikke forbehold. Samarbejde frem for enegang er vores stærkeste våben mod Putin og andre trusler udefra. Derfor er det afgørende at vi i dag deltager fuldbyrdet i det europæiske forsvarssamarbejde og kan bidrage med vores ekspertise til at forsvare vores fælles kontinent. For et moderne og stærkt forsvar er simpelthen selve fundamentet under vores velfærdssamfund, vores tryghed og vores frihed.
